LISE FLECK

Om kunstneren


Lise Fleck er født d. 6. april 1982 i Næstved. I barndomsårene 1985-1994 boede Lise på Lolland, men vendte tilbage til Sydsjælland med sin famile herefter. Idag bor hun i et hus på landet lige uden for Næstved. Det er også her hun arbejder med sin kunst.


Lise er autodidakt og betegner selv sin kunst som biomorf ekspressionisme. Den biomorfe tilgang udspringer af biologien. Når kunstneren så kobler det med et ekspressionistisk udtryk, så handler det om en tilgang omkring de individets indre værdier og følelser. Fokus er på at samfundstendenserne, i kunstnerens perspektiv, surfer på bølger af overflader, tempo, fravær af nærhed og flygtighed. Kunsten her handler om nærvær i relationer, blik for de tætte omgivelser, det smukke i naturen, vi skal passe på og det at når vi zoomer helt ind, så åbner der sig en eventyrlig mønsterverden. Og ikke mindst må der gerne være et humorisk indslag i malerierne.

 

Malerier og tegning var en stor del af Lises liv i teenageårene og som ung. Bl.a. gik hun på kunstlinje på Langelands Efterskole og arbejdede kreativt indtil hun var midt i 20'erne, hvorefter hun i den følgende periode fokuserede på uddannelse, børn og arbejde. I 2020 genoptog hun det kreative arbejde med kunsten. Inspirationen til arbejdet fokus på celler i plantematerialer kommer fra i høj grad fra arbejdet med fødevarers mikrobiologi, og handler om nærvær, tilstedeværelse og bevidsthed om naturen og klimaet.


I det daglige arbejder Lise Fleck med understøttelse af ledelse som HR Business Partner.



Interviews fra 2023 og 2024 KIP TV




Kunstnetværk:

KuBA

https://kuba-n.dk/

 

Næstved Kunstforening

http://www.naestvedkunstforening.dk/


Kunstnetværket Møn Sydsjælland

https://kunstnetvaerk.dk/




Uddannelse


2017 - 2019

Master of Public Governance, CBS


2005 - 2009

PB i Ernæring og Sundhed med speciale i produktudvikling, PH Absalon (Ankerhus)


2004

Læste kunsthistorie på KU ½ år, før hun droppede ud


2002-2004

2-årig grunduddannelse i Nordisk sprog og litteratur, SDU, Odense


Kontakt os

Udstillinger og arrangementer


2024

15. – 16. juni

Marvede Kirke, Kirker, KuBA og Kultur i kirkerne i Næstved provsti i weekenden 


2.-3. marts

KuBA Artmesse, Næstved


2023

April: Galleri Lolland


Marts: KuBA Artmesse, Næstvd


2022


19.-20. November: Kvinder og Kunst, Hillerød, Royal Stage


22. oktober: KREA-messe i Næstved, Næstved Arena


September: Pop up udstilling i Sct. Jørgens Park, Næstved. (fre-lør)


28. august: KREA-messe i Køge


Juli 2022: Parallax Art Fair, London.


April 2022: Pop up udstilling i Sct. Jørgens Park, Næstved. 


Marts 2022 (fra 7. marts): Soloudstilling i i Zirkel, Højvang 40, 5270 Odense N

https://www.butikzirkel.dk/


Februar 2022: Februar i farver - SOME-projekt


D 29. januar – den 27. februar: 2022,Amatørudstillingen "Grænser" 

Kunstforeningens udstillingslokale, Sct. Peders Kirkeplads 14 C, 4700 Næstved


Næstved Bibliotek 10. januar - 27. januar 2022.


Kontaktoplysninger